Henter indhold
Nyt Zleep Hotel på Havneøen i Vejle

Nyt Zleep Hotel på Havneøen i Vejle

Hundsbæk & Henriksen A/S opstartede i november 2020 projekteringen af det nye hotel på Havneøen. Det er en spændende opgave, som vi længe har glædet os til at komme i gang med.

Hotellet er Etape 3 af ejendomsprojektet på Havneøen, som Kirk Kapital igangsatte for mere end 10 år siden, og som vi har været en del af siden starten.

Hotellet består af 124 værelser, heriblandt de såkaldte Zleep Living-værelser, der er udstyret med egne køkkenfaciliteter og velegnede til længerevarende ophold. Ud over dette indeholder hotellet 15 eksklusive hotellejligheder/suiter, der udover at være et mere luksuriøst supplement til hotellets øvrige værelser, også er tiltænkt som et ”long stay-koncept”, hvor gæster har mulighed for at leje en møbleret bolig og samtidig gøre brug af hotellets faciliteter, såsom rengøring, linned service og fitness. Den største suite er 200 m2.

Udover en udsigtsterrasse på øverste etage vil hotellet også rumme en stor lounge med reception, bar og morgenmadsrestaurant, og i stueplan vil der blive drevet café og restaurant.

Samarbejdspartnere omkring Zleep hotellet

  • Bygherre: KIRK KAPITAL A/S
  • Hovedentreprenør: K.G. HANSEN & SØNNER A/S
  • Arkitekt: Arkitema Architects
  • Totalrådgiver/Ingeniør: HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S

Rådgivningshuset Telling & Nesager har rådgivet Kirk Kapital om hotelkoncept og valg af hotel operatør.