Henter indhold
Arkitekturens dag: 3 priser til Hundsbæk og Henriksen-projekter

Arkitekturens dag: 3 priser til Hundsbæk og Henriksen-projekter

11. oktober 2019

Mandag blev Vejle Kommunes Arkitekturpriser 2019 uddelt. Hundsbæk og Henriksen glæder sig over at ikke mindre end 3 priser gik til projekter, som vi har arbejdet på.

Priserne, som har været uddelt siden 1972, har til hensigt at hylde gode eksempler på både nybyggeri, ombygninger og grønne anlæg, som kan inspirere andre.

Med undtagelse af Borgernes pris, er det Vejles Byråd, der træffer endelig afgørelse om, hvem der præmieres blandt de udvalgte projekter, som et udvalg med en fagdommer fra Arkitektforeningen i spidsen har fremsat.

Afstemning om Borgernes Arkitekturpris sker en gang om året i september. Her kan borgerne stemme på de nominerede projekter via Vejle Kommunes Facebook, Instagram og hjemmeside.

Fjordenhus Olafur Elisasson Studio Olafur Eliasson Hundsbæk og Henriksen Vejle
Foto: Anders Sune Berg, 2018

Fjordenhus var den helt store stemmesluger. Både Vejle Kommunes Arkitekturpris og Borgernes Arkitekturpris gik til Kirk Kapital A/S´ domicil, som er designet af Olafur Eliasson og placeret i havnebassinet i Vejle.

Havneøen Vejle boliger Fjordenhus Olafur Eliasson Hundsbæk og Henriksen ingeniør
Fjordenhus t.v. og etageboligerne på Havneøen t.h.

Også de nye etageboliger på Havneøen, der ligger som en ny byfront mod fjorden, modtog priser.

Hundsbæk og Henriksen har været med i begge projekter helt fra de indledende idéfaser og er stolte af at kunne glæde sig sammen med hele Vejle over de gode resultater, der er kommet ud af det.

Havneøen Vejle boliger etape 2 Hundsbæk og Henriksen ingeniør

Begge projekter blev afleveret og ibrugtaget sidste år, men Hundsbæk og Henriksen har fortsat igangværende projekter på Havneøen:

Etape 2 af byggerierne af etageboligerne skrider planmæssigt frem og vi er samtidig ved at lægge sidste hånd på den nye eksklusive Restaurant Lyst i Fjordenhus, som forventes at slå dørene op for de første gæster ultimo 2019.

Mere om projekterne:

Flemming Hoff
Flemming Hoff
Direktør & Afdelingsleder i Vejle