Henter indhold
Hundsbæk & Henriksen A/S har vundet Ressourcecenter Vejle

Hundsbæk & Henriksen A/S har vundet Ressourcecenter Vejle

Etablering af et nyt affaldscenter i Vejle Nord.

Hundsbæk & Henriksen A/S har i samarbejde med totalentreprenør HM Entreprenør A/S, Raunstrup Byggeri, Ravn Arkitektur, Loop Architects, Ekolab, og Schønherr vundet opførelse RessourCenter Vejle, kadet RCV ved Voervej i Vejle Nord.

Det kommende RCV skal arbejde med øget genanvendelse, ny teknologi, direkte genbrug og mere indbydende og motiverende rammer for borgerne. Genbrugspladsen placeres i centrum af byggeriet under tag, hvor der i midten opføres et formidlingsområde med skiftende udstillinger og hvor borgere kan komme med bagom for at se, hvad der sker med affaldet.

RessourceCenter Vejle skal skabe fremtidssikrede løsninger på affaldsområdet og bevare Vejle Kommune som førende inden for sortering og genanvendelse i Danmark. Med realiseringen af nyt RessourceCenter Vejle, bringes genanvendelse, genbrug og cirkulær økonomi til et helt nyt niveau.

RCV Vejle-01

Projektet har et byggeareal på ca. 19.000 m2 og indeholder:

  • Administrationsbygning på 1.100 m2 på 1. sal.
  • Opvarmet genbrugscenter på 1.100 m2 i stueplan.
    Administrationsbygningen bliver DGNB-certificeret med guld. Byggeriet opføres som et cirkulært byggeri, hvor alle materialer kan pilles fra hinanden igen og genanvendes i størst muligt omfang. Facader vil bl.a. være opført af genanvendt plastik, kaldet Pretty Plastic, og med oprindeligt kasserede teglmursten. Der skal udføres miljøvenlige installationer som sedumtag til opsamling af regnvand og solceller til energiproduktion.
  • Der opføres værksteder, hvor borgere kan låne værktøj og dermed selv reparere deres genbrug.
  • Rum til affald bliver nedgravede og alt affald opbevares og håndteres indenfor. Hertil får pladsen et separat anlæg, hvor dagrenovationen og det organiske affald håndteres, inden det brændes eller bliver til biogas.

Hele etablering af RCV sker med fokus på miljøet og der skal bygges bæredygtigt med DGNB-certificering.