Henter indhold
Hundsbæk og Henriksen A/S bliver en del af Oluf Jørgensen Group A/S.

Hundsbæk og Henriksen A/S bliver en del af Oluf Jørgensen Group A/S.

Hundsbæk og Henriksen A/S bliver en del af Oluf Jørgensen Group A/S og således én af tre rådgivende ingeniørvirksomheder i koncernen, som også tæller Oluf Jørgensen A/S samt SlothMøller A/S.

For Hundsbæk og Henriksen A/S indledes dermed et nyt kapitel i den historie, som startede i 1960, da vi blev grundlagt af Henning Schmidt Rasmussen i Vejle.
Administrerende direktør, Niels Lerbech Sørensen: ”Jeg har haft flere strategiske overvejelser omkring fremtiden for virksomheden og har af forskellige forretningsmæssige årsager nu besluttet at sætte gang i et generationsskifte. For mig gælder det i høj grad om at fremtidssikre en god og solid virksomhed samt dens kompetente medarbejdere. Og i den forbindelse er jeg rigtig glad for, at Hundsbæk og Henriksen A/S nu bliver en del af en større velrenommeret organisation inden for branchen”.

Hos Oluf Jørgensen Group glæder adm. direktør Brian Th. Andreasen sig over opkøbet og ser det som et naturligt, men også vigtigt strategisk skridt i udviklingen af begge virksomheder. ”Vi indlemmer endnu en solid veldrevet virksomhed i Oluf Jørgensen Group A/S og vores plan er, i tråd med begge virksomheders værdier omkring rådgivning i øjenhøjde, at bygge videre på det fundament, der igennem henholdsvis mere end 60 og 75 år, er skabt inden for en lang række kompetenceområder med ingeniørfaglig rådgivning til både offentlige og private virksomheder i hele Danmark”. ”Vi ser en stor synergi og udviklingsmuligheder i samarbejdet for alle parter og med tilføjelsen af flere kompetencer og ressourcer, bliver vi en endnu stærkere spiller på markedet,” fortsætter Brian Th. Andreasen.

Brian Th. Andreasen udtaler desuden, at Hundsbæk og Henriksen vil blive drevet videre under navnet ”Hundsbæk og Henriksen A/S – en del af Oluf Jørgensen Group” og understreger i den forbindelse, at virksomheden drives videre i samme ånd og ud fra samme værdier som hidtil og at alle medarbejdere forbliver en del af organisationen. Herunder også tidligere administrerende direktør Niels Lerbech Sørensen, der har været en del af virksomheden siden 1986 og en del af ejerkredsen siden år 2000. Han vil fremadrettet primært beskæftige sig med bygherrerådgivning og projektledelse samt i første omgang selvfølgelig have fokus på virksomhedsoverdragelsen.
Aftalen om virksomhedsoverdragelse er trådt i kraft pr. 1. juli 2021.

Om Oluf Jørgensen Group
Oluf Jørgensen Group udgøres af de 2 søsterselskaber Oluf Jørgensen A/S samt SlothMøller A/S og tæller ca. 270 medarbejdere fordelt på 6 kontorer samt enkelte projektkontorer.

Se mere på
www.ojas.dk
www.slothmoeller.dk