Henter indhold
Indvielse: Egtved Svømmehal åbnede en måned før tid

Foto: Hundsbæk & Henriksen

Indvielse: Egtved Svømmehal åbnede en måned før tid

1. november 2019

Svømmehal indviet med flag og bobler

Sammen med GPP Arkitekter og CC Contractor har Hundsbæk & Henriksen A/S fejret den officielle åbning af Egtved Svømmehal. Projektet er endnu et af  Hundsbæk og Henriksens spændende svømmehalsprojekter.

På indvielsesdagen var svømmehallen festligt pyntet op og de 200 fremmødte gæster kunne fejre den med balloner, flag, champagne, sodavand og frugt, imens de lyttede til talerne fra både borgmesteren, formanden for halbestyrelsen, formanden for svømmeklubben Brian Grønborg samt arkitekten og bygherren bag svømmehallen.

Vejles borgmester Jens Ejner Christensen og formand for halbestyrelsen Lars Bang klippede sammen den røde snor på bassinkanten, hvorefter en flok forventningsfulde glade børn sprang i vandet til den første dukkert.

Allerede inden indvielsen havde bassinerne dog været testet, idet svømmehallen var færdig en hel måned før tid og der havde derfor været inviteret til VIP-arrangement d. 1. oktober. 

God lydisolering sikrer behagelig svømmeoplevelse

Svømmehallen indeholder 12,5 x 25 meter konkurrencebassin med seks baner og tilhørende udstyr og udspring fra 1 m og 3 meter. Bassinet har en vanddybde på minimum 1,2 m i bassinets lave ende og 3,8 m i udspringsenden.

Derudover indeholder svømmehallen et børnebassin på 6 x 12,5 m med varierende dybde. Børnebassinet er udformet med en støbt bund som et skibsskrog med en dybde på 0,6 m på de to langsider og 0,9 m i midten og med en temperatur på 30-31 grader.

Svømmehallen er desuden etableret med handicapvenlige omklædningsfaciliteter og sauna samt lydisolering, der giver en rolig og behagelig svømmeoplevelse.

Nyskabende idræts- og kulturmiljø

Hundsbæk & Henriksen har projekteret svømmehallen, som er sammenbygget med Egtved Idræts- og multicenter, som Hundsbæk & Henriksen i 2016 også var bygherrerådgiver på.

Med svømmehal og multicenter har man ønsket at etablere et nyskabende idræts- og kulturmiljø, som samlingspunkt for de fritidskulturelle oplevelser i Egtved og omegn.  

Nyeste viden og efterprøvede kvalitetsløsninger

Hundsbæk & Henriksen har mangeårig erfaring med svømmebadsbyggeri og tilbyder den nyeste viden og efterprøvede kvalitetsløsninger. Inden for de seneste 5 år har vi arbejdet på mere end 20 forskellige projekter inden for svømme- og friluftsbade i Danmark – og dermed etableret os som førende på området. Læs mere om vores svømmehalsprojekter her

Læs mere om Egtved Svømmehal

Flemming Hoff
Flemming Hoff
Direktør & Afdelingsleder i Vejle