Henter indhold
Indvielse: Ny skøjtehal skaber glæde i Herlev

FOTO af Hundsbæk & Henriksen A/S

Indvielse: Ny skøjtehal skaber glæde i Herlev

9. september 2019

Den 4. september blev den nye skøjtehal i Herlev indviet.

Herlev Skøjtehal er blevet udvidet med en ny træningshal samt rum for depot og teknik, som Hundsbæk & Henriksen har projekteret.

Skøjtetræningshallen skal være et supplement til den allerede eksisterende skøjtehal. Ambitionen med projektet har været at skabe et miljø i Herlev Skøjtehal, hvor der er tilstrækkeligt med træningstider, og skabe øget fleksibiliteten for klubberne, så både kunstskøjteløbere og ishockeyspiller, og de offentlige skøjteløbere kan få tid og plads på isen.

Thomas Gyldal Petersen, der er Borgmester i Herlev, er glad for den nye hal og siger til TV2 Lorry:

”De børn og unge, der træner her i hallen, får nu nogle bedre muligheder, så de ikke skal træne til kl. 22 om aften og så tidligt op i skole dagen efter. Nu kan de både passe deres skole og træning, hvilket er en rigtig god ting”.

Projektet omfatter etableringen af den ny skøjtehal på 2.500 m², som er forbundet via en gang til den gamle skøjtehal. Der bliver også etableret et rum til en ismaskine med tilhørende teknikrum, kølerum og ventilation samt opførsel af toiletter.

Konkret omfatter projektet:

  • En ny servicebygning, der skal betjene begge haller
  • Opførsel af toiletfaciliteter
  • Et nyt depot- og teknikrum
  • Et nyt rum til ismaskine med tilhørende teknikrum, kølerum og ventilation.

Projektet er opført som en totalentreprise med Base Erhverv A/S som totalentreprenør med Arkitema Architects K/S og Hundsbæk & Henriksen A/S som underrådgiver.

Se indslag fra TV2 Lorry

Læs mere om byggeriet i Herlev Skøjtehal

Michael Vedel
Michael Vedel
Regionsdirektør & Salgschef i øst