Henter indhold
Brandrådgivere søges til hele landet

Brandrådgivere søges til hele landet

22. september 2021

Hos Hundsbæk og Henriksen A/S bugner ordrebogen med brandrådgivningsprojekter og vi søger derfor brandrådgivere til vores afdelinger i både København og Horsens.

BRANDRÅDGIVNING I HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S

I Hundsbæk & Henriksen A/S er brandrådgivning en kernekompetence. Siden 2011 har vi opbygget en stærk brandrådgivningsafdeling og vi er stolte af at have markeret os blandt landets førende rådgivere inden for brandsikkerhed.

Vi tilbyder brandsikring og brandrådgivning inden for alle typer af byggeri og i alle brandklasser – også som selvstændig ydelse! Det gælder både i relation til nybyggeri, renovering og ombygning, og også i relation til bevaringsværdige og fredede ejendomme.

Opgaverne fordeler sig i hele Danmark og er af forskelligt omfang og kompleksitet og vi søger derfor både erfarne rådgivere (MiB) med certifikat til brandklasse 3/4 eller 3. parts kontrol og brandrådgivere med mindre erfaring. Det vigtigste er, at du er interesseret i at udvikle dine kompetencer i et stærkt team. Vi lægger desuden vægt på, at du har erfaring med brandrådgivning, har fingeren på pulsen og at du leverer et godt stykke arbejde.

Arbejdsopgaverne relaterer sig til brandrådgivning i alle afskygninger og kan typisk omfatte:

  • Brandstrategi
  • Brandteknisk dimensionering
  • Brandtekniske analyser
  • Risikoanalyser
  • Tredjepartskontrol
  • Drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplaner
  • Udarbejdelse af vejledninger for myndigheder/styrelser

Vores brandrådgivere er fortrinsvis kompetente og erfarne brandingeniører med en Masteruddannelse i brandsikkerhed og vi er certificerede til at foretage tredjepartskontrol, som er det højeste niveau inden for brandrådgivning. Teamet består af forskellige fagprofiler, der alle har specialiseret sig inden for brandrådgivningsområdet. Dine opgaver vil afhænge af dit erfaringsniveau og du kommer til at udvikle dine kompetencer blandt fagligt dygtige kollegaer i en dynamisk brandrådgivningsafdeling i vækst.

Vi er fleksible og åbne for en dialog om eventuel certificering til de forskellige brandklasser gennem os.

Ideelt set arbejder du fuldtid på kontorerne sammen med os, men vi er dog også åbne for en dialog om ekstern tilknytning og deltidsarbejde.

SPØRGSMÅL OG ANSØGNING

Vi ønsker stillingerne besat hurtigst muligt og vil løbende indkalde til samtaler. Send derfor din ansøgning og/eller link til din LinkedIn-profil med det samme.

Alle ansøgninger bedes sendt til brandafdelingsleder Ersün Züfer på erz@huh.dk

Spørgsmål vedrørende jobbet kan rettes til henholdsvis:

København – Brandafdelingsleder Ersün Züfer, erz@huh.dk eller T: 79435391

Horsens – Senior brandrådgiver Per Christiansen, pch@huh.dk eller T: 79435366

Pr. 1/7 2021 er Hundsbæk & Henriksen blevet en del af Oluf Jørgensen Group. Dette betyder bl.a., at også brandafdelingen er blevet styrket, både hvad angår medarbejdere og kompetencer. Vi mangler dog stadig flere kollegaer i brandafdelingerne rundt i landet for at kunne løse alle de spændende opgaver, som kunderne sender i vores retning og vi håber, at du vil med på rejsen.

Ersün Züfer
Ersün Züfer
Afdelingsleder for brandrådgivning