Henter indhold
Nyt projekt vundet – Egtved svømmehal

Nyt projekt vundet – Egtved svømmehal

20. april 2018

Hundsbæk & Henriksen A/S har sammen med vores samarbejdspartnere GPP Arkitekter A/S og CC Contractor A/S vundet projektet om en ny svømmehal i Egtved for Vejle Kommune.

Projektet er endnu en perle på snoren af spændende bassinbyggerier for Hundsbæk & Henriksen. ​Inden for de seneste 5 år har vi nemlig arbejdet på mere end 20 forskellige projekter inden for svømme- og friluftsbade i Danmark – og dermed etableret os som førende på området.

​Den nye svømmehal i Egtved sammenbygges med det nuværende Idræts- og Multicenter i Egtved og får, foruden et skønt arkitektonisk udtryk, et 25 meter langt konkurrencebassin med seks baner og mulighed for udspring fra en og tre meters højde. Dybden i bassinet vil være mellem 1,2 og 3,8 meter. Svømmehallen får også et børnebassin til leg med en temperatur på 30-31 grader og derudover også handicapvenlige omklædningsfaciliteter med sauna.

Projektet udføres som totalentreprise. Vi glæder os til at påbegynde arbejdet i april og svømmehallen forventes at stå færdig ultimo 2019.

Læs mere om den kommende Egtved Svømmehal:

Niels Lerbech Sørensen
Niels Lerbech Sørensen
Adm. direktør