Henter indhold
Fjordenhus Olafur Elisasson Studio Olafur Eliasson Hundsbæk og Henriksen Vejle

Foto: Anders Sune Berg, 2018

Fjordenhus møbler Olafur Elisasson Studio Olafur Eliasson Hundsbæk og Henriksen Vejle

Foto: Anders Sune Berg, 2018

Fjordenhus lampe Olafur Elisasson Studio Olafur Eliasson Hundsbæk og Henriksen Vejle

Foto: Anders Sune Berg, 2018

Fjordenhus kantine Olafur Elisasson Studio Olafur Eliasson Hundsbæk og Henriksen Vejle

Foto: Anders Sune Berg, 2018

Fjordenhus Olafur Elisasson Studio Olafur Eliasson Hundsbæk og Henriksen Vejle

Foto: Anders Sune Berg, 2018

Fjordenhus vinduer Olafur Elisasson Studio Olafur Eliasson Hundsbæk og Henriksen Vejle

Foto: Anders Sune Berg, 2018

Fjordenhus Olafur Elisasson Studio Olafur Eliasson Hundsbæk og Henriksen Vejle

Foto: Anders Sune Berg, 2018

Fjordenhus påsejlingsbeskyttelse Olafur Elisasson Studio Olafur Eliasson Hundsbæk og Henriksen Vejle

Foto: Kirk Kapital A/S

Fjordenhus – prisvindende perle i Vejle Fjord

– Kirk Kapitals kunstneriske hovedkvarter i havnebassinet

Kirk Kapital har fået nyt hovedsæde i havnebassinet i Vejle. Domicilet er et prisvindende kunstværk, der er udviklet i tæt samarbejde med den internationalt anerkendte kunstner Olafur Eliasson. Hundsbæk og Henriksen deltog i projektet som bygherrerepræsentant og projektudvikler og har haft den overordnede projektledelse.

Avanceret byggeri med bl.a. undervandsbyg

Det nye domicil er pælefunderet og placeret i havnebassinet. Det er opbygget med spuns omkring tre sammenstillede rotunder i vandet med en bro over til den nyetablerede ø i havnen. I rotunderne er der modsatrettede udskæringer, som er forskudt og går fra en ellipseform i den ene ende til en cirkelform i den modsatte. Der er desuden etableret undersøisk skibsstødssikring i vandet omkring domicilet for påsejlingsbeskyttelse.

Unika i mindste detalje

Bygningens organiske udtryk stiller store krav til materialerne, byggeteknik og håndværk. Alle materialer er gennemtænkt i funktionen, så de afspejler netop dét specielle udtryk, som får kunsten til at spille sammen med funktionen.

Kunstneren Olafur Eliasson ønskede bl.a. at lofter og gulve blev ens i udtrykket. Derfor er al beton støbt i hvid beton, og de samme mønstre går igen uanset, om man kigger op eller ned i bygningen. Specialbrændte sten i forskellige farvetemaer hjælper ligeledes lyset nedad og ind i bygningen.

Til håndtering af de mange unikke detaljer i byggeriet blev der udarbejdet et mock up i 1:1 på havnen til udvikling og afprøvning af forskellige byggeteknikker, da byggeriet i flere tilfælde krævede udvikling af helt nye byggeteknikker.

Fjordenhus er desuden indrettet med unik og specialdesignet møblement og belysning, som ligeledes er udviklet af Olafur Eliasson og hans Studio, herunder kronen på værket Den Indre Himmel.

Kig til bygningens kerne fra kajak

Den nederste etage er i dobbelt højde og er offentlig tilgængelig. Kajakroere kan nyde det beundringsværdige bygningsværk fra vandet, hvor de kan sejle ind mellem bygningens rotunder og derfra få et kig til bygningens indre.

Under havoverfladen er bygningens teknikrum placeret i en undersøisk kælder, som er forbundet til fastlandet via en undersøisk gang.

Foruden Studio Olafur Eliasson er projektet udført i samarbejde med eksterne rådgivere, entreprenører samt flere offentlige og private interessenter omkring Vejle Havn.

“I mit arbejde med Havneøen og domicilet for KIRK KAPITAL A/S i Vejle har jeg forsøgt at finde ind til et simpelt organisk udtryk. Det skal føles og opleves, som om bygningerne kunne være vokset frem af sig selv. Det skal kort sagt føles evolutionært – ikke statisk – og give anledning til et unikt samspil mellem vand og lys, rum og mennesker. Det, synes jeg, er lykkedes.”

– Olafur Eliasson

 

Restaurant Lyst – unikt restaurantkoncept åbner i Fjordenhus i 2019

Nyt eksklusivt spisested er på vej i Fjordenhus. Restaurant Lyst indrettes af Olafur Eliasson og hans studio og får plads til 28 gæster. Morten Kirk Johansen står bag og glæder sig til at byde gæster velkommen til en udsøgt og lokal smagsoplevelse:

“Selv om Lyst bliver dybt forankret i lokalområdet, er det vores mål at tiltrække gæster fra hele verden og give dem en vild gastronomisk oplevelse, hvor alle sanser aktiveres. Derudover vil vi gerne markere os som en ansvarlig restaurant, hvilket blandt andet betyder, at alle retterne baseres på lokale råvarer og på bæredygtige produktionsprincipper”.

Restauranten bliver ledet af køkkenchef Daniel McBurnie og restaurantchef og sommelier Rasmus Lunkov Marquart, som har fokus på at skabe måltider, der både smager godt og giver en enestående oplevelse. Der bliver både genkendelige elementer og overraskelser for gæster på restauranten, lover de.

 

Læs mere om Fjordenhus

Læs mere om Restaurant Lyst i Fjordenhus

 

Flemming Hoff
Flemming Hoff
Direktør & Afdelingsleder i Vejle

Fakta

  • Bygherre: KIRK KAPITAL A/S / Kirk Property A/S
  • Adresse: Vejle Havn
  • Entrepriseform: Hoved- og fagentrepriser
  • Arkitekt: Studio Olafur Eliasson
  • Rådgivningstype: Ingeniørrådgivning
  • Rådgivningsydelse: Projektudvikling, bygherrerådgivning, bygherrerepræsentation, byggeledelse og fagtilsyn
  • Entreprisesum: Fortroligt
  • Omfang: 6.800 m²
  • Udførelsesperiode: 2010 – 2018