Henter indhold
Hotel Munkebjerg S1
Hotel Munkebjerg S2
Hotel Munkebjerg S3
Hotel Munkebjerg S4

Munkebjerg Hotel

– Løbende restaureringer og udvidelser

Munkebjerg Hotel, der ligger ud til Vejle Fjord, har siden 1880 løbende været under restaureret, udvidet og moderniseret.

Fast samarbejde

I 1975 startede samarbejdet mellem Munkebjerg Hotel og Hundsbæk & Henriksen A/S, der siden har arbejdet på hotellets projekter. Grundstenen for samarbejdet bygget på projektering i en høj standard, som Hundsbæk & Henriksen har ydet på den løbende udbygning af Munkebjerg Hotel.

Udbygningen af hotellet har bestået af værelsesetager, administrationsafdeling, restaurant, kasino, kongressal og mødefaciliteter med bl.a. konferencerum.

Storkøkken, nye værelser og svømmehalsrenovering

Munkebjerg har i denne omgang fået nyt storkøkken på 300 m². Køkkenet består af en á la carte-afdeling (varmt køkken), et koldt køkken med tilhørende køle-/fryserum, et opvaskerum med en paternosterreol til rent service samt en tjenerbuffet, tjenergang og et lille kontor til køkkenchefen. Derudover er der etableret en ny værelsesetage på toppen af østfløjen på ca. 500 m². Fløjen består af ni værelser på 40-50 m² med udgang til egen terrasse med udsigt over Vejle Fjord. Brudesuiten er blevet totalrenoveret, og al belysning og sanitet er udskiftet. Badeværelset har fået installeret sunshower (brus og bliv samtidig brun).

Hotellets eksisterende svømmehal og omklædningsrum er renoveret, og der er opført en tilbygning af et nyt spa- og fitnessområde med dertilhørende teknikbygning. Der er etableret en swimmingpool med modstrømsanlæg, to nye spabade, dampbad, sauna/solarium og fitnessrum inkl. ventilations-, el/lys- og vandbehandlingsinstallationer.

Eksklusiv restaurant med udsigt over trætoppene

I den eksklusive Tree top-restaurant har gæsterne adgang til at se med, når maden tilberedes pga. de integrerede køkkenfaciliteter.

Flemming Hoff
Flemming Hoff
Direktør & Afdelingsleder i Vejle

Fakta

  • Bygherre: Geschwendtner I/S
  • Adresse: Munkebjergvej 125, 7100 Vejle
  • Entrepriseform: Fagentreprise
  • Rådgivningstype: Ingeniørrådgivning
  • Rådgivningsydelse: Projektering af alle ingeniørdiscipliner samt byggeledelse og tilsyn i udførelsesperioden.
  • Omfang: Nybygning 8.000 m² + Renovering 4.500 m²
  • Udførelsesperiode: Etapevist fra 1975 – 2013