Henter indhold
Streandparkskolen to fotos Kompr

Strandparkskolen, København SV

Terapibassin og omklædningsrum

Strandparkskolen er en specialskole for børn med problemer. Foruden de normale undervisningslokaler er der i forbindelse med gymnastiksalen et omklædningsområde med tilhørende terapibassin.

Skolen ønskede terapibassinet renoveret og i den forbindelse blev der etableret et nyt vandbehandlingsanlæg for at kunne overholde de nye kvalitetskrav til vand i svømmebade.

Terapibassinet blev renoveret med nye overløbsrender og ny beklædning i form af fliser i bassinet og på promenadedækket.

De utidssvarende omklædningsrum og toiletter blev ombygget og renoveret, så der nu er både drenge- og pigeomklædning samt et nyt handicaptoilet. Hele området fik nye overflader og belysningsarmaturer.

Bygningen, der rummer omklædning og terapibassin, er et ældre bygningskompleks bygget af materialer, der ikke er velegnet til de klimaudfordringer, der er i sådanne rum.

Det var derfor nødvendigt at foretage omfattende renoveringer af vægge, gulve og lofter for at få et område, der kan klare de belastninger, sådanne rum er udsat for.

Det eksisterende vandbehandlingsanlæg, der var placeret i et nærliggende skur, blev afmonteret, og der blev opbygget et nyt og moderne vandbehandlingsanlæg i kælderen til brug for terapibassinet.

I forbindelse med disse renoveringsarbejder, blev desuden ombygget andre lokaler på skolen, blandt andet et vaskeri, toiletter og rum for materiel i forbindelse med gymnastiksalen.

Flemming Hoff
Flemming Hoff
Direktør & Afdelingsleder i Vejle

Fakta

  • Bygherre: Københavns Kommune – KEID
  • Adresse: Thomas Koppels Allé 10, 2450 København SV
  • Arkitekt: Peter Vegge
  • Rådgivningstype: Én storentreprise og én fagentreprise
  • Rådgivningsydelse: Totalrådgiver, projekteringsledelse, projektering af alle traditionelle          ingeniørydelser, byggeledelse, fagtilsyn, arbejdsmiljøkoordinering i projekteringsfasen og udførelsesfasen.
  • Anlægssum: 8,5 mio. kr.
  • Omfang: 580 m²
  • Udførelsesperiode: 2018 – 2019