VELUX Collection i Østbirk
– VELUX Samlingen – En oplevelse for alle sanser
På ØB Gården i Østbirk ved Horsens har VELUX fået opført et udstillingscenter, som viser VELUX-vinduets historie siden etableringen af virksomheden i 1946. Østbirks nye vartegn – VELUX Collection – er en oplevelse for alle sanser.
Udstilling
Den gamle ØB Gård er ombygget og tilbygget med ny forbindelses- og indgangsbygning og er nu transformeret til en topmoderne udstillingsbygning, hvor man kan følge Velux’ 75 år lange historie.
Parkeringsarealerne og en blå asfaltsti i terræn forbinder virksomheden med udstillingen. Foran den gamle gård er der opstillet nogle store, hvide skulpturlignende figurer, der symboliserer loftsvinduet: Lys, luft og udsyn, industrialisering og udvikling.
